>

bordfodbold
    > DBFF Generelt
        > Så skal det gå stærkt!
New Topic    Add Reply

<< Prev Topic | Next Topic >>
Author
Comment
Anders Schrder
Unregistered User
(10/19/02 3:16 am)
Reply

Så skal det gå stærkt!
Jeg er i fuld gang med at kode siderne til www.tablesoccer.org, og har i dén anledning brug for
Historien bag bordfodbolde i dk.

Det skal fylde et sted mellem 200 og 250 ord, da der også skal være plads til en flok facts om borde, antal spillere, officielle forbund, officielt bord osv.

Så øh...kan det være klar til mandag? Selvfølgelig på engelsk?

Grunden til den noget stressende deadline er, at resten af verden (ok, 10 andre lande i første omgang) skal bruge vores udkast som template for deres egne beskrivelser, og siden skal være ude den 1-11. Desuden ville det ikke være noget ved det, hvis der var masser af tid. Nå

Kig ind på www.bordfodbold.dk/itsf/, hvis I vil se hvordan siden kommer til at se ud. Der bliver lavet meget få ændringer i designet: Der er ikke tid til noget. Topbilledet er ikke det endelige, og der bliver selvfølgelig links på de små flag med tiden.
Designet er lavet af Peter Brysting.

Morgan, jeg véd at du læser dét her: Kender du et sted, hvor man kan downloade reglerne for Tornado-borde? Vi har til Bonzini, og til dels til Garlando, men lige Tornado er jeg ikke faldet over.

Anders Schrøder

Oliver
Unregistered User
(10/19/02 8:42 pm)
Reply

Ændringer i designet
Øhhm, Anders.. der skal liige gøres et og andet, så designet spiller i andet end IE.

Hvorfor én i helvede har DBFF forresten ikke selv et forum på hjemmesiden, så man slipper for det her reklame l.rt. Det er IHMO useriøst at have et forum, der spammer brugerne med reklamer.

Der findes efterhånden en del Open Source portal-værktøjer, der sparker ok røv.

Morgan
Registered User
(10/20/02 12:50 am)
Reply

Re: Så skal det gå stærkt!
Hej Anders,

Ja selvfølgelig! Gå til www.natsa.org (North American Table Soccer Association). De har, mere specifikt på siden www.natsa.org/index.php?o...SubMenu=80 , reglerne for alle tre bordtyper: Tornado, Garlando og Bonzini. Alle er de officelle regler for NordAmerika (dvs USA og Canada, for de spiller ikke ligefrem i Mexico). Bemærk at NATSA´s Bonziniregler er en smule anderledes end Europas.

Siden kan også være en mulig inspirationskilde for jer, selvom det jeg ser på jeres side ser overgodt ud! Det er officielt, klart og letlæseligt (muligvis bliver det værre når der kommer tekst på, det skal jeg ikke kunne sige :-).

Mht til "Bordfodboldens historie i DK" vil jeg godt skrive noget. Problemet er at en persons erfaringer er for lidt. Hvis jeg var jer ville jeg samle 3-4 personers (gerne flere) dele af historien og sætte dem sammen til en officiel artikel. Grunden er især at jeg ligesom andre vil sikkert mindes tingene på en måde, mens virkeligheden var en anden.
Tag dette udsnit af min hjerne (på Dansk, da jeg har nok af Engelsk i mit hovede for tiden):
Det første Bonzini i Danmark, såvidt jeg så/forstår/ved, var Jacques´s (ejeren af Le Chat Noir, og hvis efternavn er mig glemt i dette øjeblik). Det andet bord var vidst nok købt af Jacques og solgt videre til Arkitektskolen, hvor spillere som Lars Leth Hansen, Thor Høberg Petersen, Frederik Amitzbøl, Raffy Abainza, og den slags afskum lærte at spille.
Det første Rene Pierre blev købt af Klaptræet, og stod i første omgang udenfor om sommeren. Her stod Zula (jeg har aldrig kendt hans efternavn) som havde lært at spille i hans fødeland Ghana (tidligere fransk koloni) og udfordrede folk til at spille mod ham. Han fortalte mig en gang at han i en periode havde fri bar fordi hans blotte tilstedeværelse gjorde at folk puttede penge i bordet. Det resulterede i en mængde spilleres fødsel: Robin Hart, Sebastian ?, Bo Wermus, Pål ?. Thor Høberg begyndte på et tidspunkt at spille med her sammen med Casper Thomsen, hvis begyndelse i Bordfodbold jeg aldrig har kendt (med hans alkoholindtagelse taget i betragtning, tror jeg ikke han selv husker det...). Turneringer begyndte på Klaptræet engang mellem 1988 og 1990. Disse var i starten med ganske få deltagere (omkring 10-12 spillere). I slutningen af 1989 begyndte undertegnede at spille i weekenderne på Klaptræet, hvor udfordringsspillet blomstrede mere og mere op. For det meste så man Bo & Robin eller Zula & Muhammed El-Hajj holde bordet det meste af natten. Sidstnævnte lærte at spille i Libanon "fra da han kunne stå på en stol og nå håndtagene", før han flyttede til Danmark, vidst nok som politisk flygtning. Hans spilleteknik udemærkede sig ved en fantastisk midtbane, hvilket gjorde at han kunne prøve igen og igen med angrebet indtil det lykkedes ham at skore. Zula var især kendt for et stærkt og hurtigt skud bagfra, en mængde tricks af forskellig karrakter og lovmæssighed (puste til bolden eller snurre håndtagene med numsen bl.m.a.) samt et stort blændende smil hvilket især gjorde at man aldrig kunne blive helt vred på ham over førnævnte tricks. Bo havde (har?) nok det hårdeste og mest præsise skud fra forsvaret, men hans hjerne for spillets taktik samt at systematisk tænke i andre baner når en ting ikke lykkedes er nok hans bedste fordele på et bordfodboldbord. Robin, Bo´s modsætning, kunne lege sig til en sejr, spille hurtigt, udnytte et væld af forskellige skudfinter, samt være den bedste ambassadør for spillet, takket være hans smilende attitude og god taber/vinder mentalitet.
På samme tid som jeg startede med at spille, så man en mængde andre hoveder også dukke op: Anders Tønnesen, Andreas Bennetzen, Morten Kyhn, Mads Hedegaard, Hadi ?, og mange flere.
Der blev spillet udfordringsspil hver Fredag og Lørdag fra 22-05. En gang i mellem var der en orgasineret turnering om en flaske, og der blev såmen også spillet et totalt uofficielt DM, som blev vundet af Mohammed/Zula over Bo/Robin. En duel man så ganske mange gange til de andre turneringer. Undertegnede mindes at være blevet nummer 9 af 10 hold, men jeg kan ikke huske hvem jeg spillede med.
Da Hadi fortalte mig om en ugentlig turnering på Kulkafeen, tog vi hen og spille. Her var en mængde spillere vi aldrig havde set før, og de var ikke på samme niveau som Klaptræets spillere (af hvilke man muligvis vil genkende navne som Anders Ojgaard, Brian Lottenburger, Nis Simonsen, Thomas Werchmeister og Michael Lindberg). Dette gjorde at Hadi og jeg vandt 10-15 turneringer og nogle lettjente penge. Desværre kom dette til en ende, både fordi de lokale spillere var begyndt at lære spillets finesser, men især fordi der en dag dukkede en mængde Klaptræ-spillere og spillede med. Der da sammentidigt dukkede en mængde af de, af os, ukendte spillere fra Jacques/Le Chat Noir/Arkitektskolen, for eksempel: Morten Iversen, Raffy, Frederik, Peter Sveinbjørnsson (?), Regis Bentoumi, samt Jacques Himself, var der for alvor en stærk teknisk turnering med store spillere hver uge. Andreas Bennetzen og jeg havde aftalt at være et fast makkerskab, et partnerskab som desværre kun vandt os en officiel titel som Nørrebromestre. Heldigvis kunne vi tage os til takke med en gevaldig masse Tirsdagsturneringer, af hvilke vi vandt vores fair andel.
I 1997 tog Benoit fra Kulkafeen initiativet til det første officielle DM. 3 borde blev stillet op. Vinderne blev Thor/Casper over Bo/Robin i finalen. Andreas og jeg blev slået af Bo/Robin i semifinalen og blev treer tror jeg nok. Hvem der blev firer kan jeg ikke huske. Et par nye spillere gjorde deres indtog til dette DM og holdt fast i bordfodbolden derfra. En af dem var Jesper Conrad som havde det glimrende forslag at organisere bordfodbolden i Danmark. Efter en del diskution, blev en stiftende generalforsamling stablet på benene. Der var lige akkurat nok til stede til at fylde alle bestyrelsemedlems-posterne, og man kunne sikkert notere den samme detalje idag: Der er desværre altid for få spillere som er villige til virkelig at tage fat og yde deres del for at bedre bordfodbolden for alle. Hermed en stor hånd til alle som har været/er bestyrelsesmedlemmer i HBF/DBFF, eller praktisk har givet en hånd med hver gang der var brug for det.
Bo Wermus blev ganske fornuftigt valgt som formand for DBFF. Hans allerede nævnte målrettethed og organisationstalent på bordet, viste sig at være lige så betydningsfuld i forbundet. Morten Iversen var næstformand, Peter Sveinbjørsson var Kasser, undertegnede meldte sig som sekretær, mens Lars Leth Hansen meldte sig som menigt bestyrelsesmedlem. De samme 5 udformede også, om dog på forskellige poster, bestyrelsen for HBF som blev valgt ved samme lejlighed. Første opgave for DBFF var at finde et lokale, AhlefeldtsGade. Dette betød et farvel til ugentlige turneringer på Kulkafeen, og egentlig også et farvel til cafe-stemningen omkring Dansk turneringsbordfodbold, som blev erstatet af en klub-stemning og mentalitet som desværre har siden da skræmt en del tidligere medlemmer væk.
De kendte Tirsdagsturneringer fra Kulkafeen blev fortsat i klubben, og "listen" flyttede med over. Det var her Andreas og Jeg præsterede vores nok bedste resultater sammen (1998): Først vandt han single DM over mig i finalen, og derefter vandt vi hidtil ugentagede 7 uger i træk til Tirsdagsturneringen. Danske bordfodboldspillere tog samme år også til det første VM i bordfodbold på Bonzini, hvor resultaterne muligvis udeblev (omend undertegnede ikke kan beklage sig efter lodtrækningen af Frederic Collignon til DYP), men de første internationale kontakter opstod.
På dette tidspunkt var der rekord antal deltagere hver uge i Ahlefeldstgade, omkring 25-30 hold eller 50-60 spillere, og de fyldte godt op i de små lokaler. En bar var kommet op at stå, samt en flippermaskine og sofa-arrangement til at slappe af på. Der var næsten fra starten 2 borde i klubben, og de blev senere til 3.
Efter Ahlefeldtsgade var kommet helt op at stå, begyndte DBFF at koncentrere sig om at få andre klubber op i det Danske land. En bedrift som ikke alene er lykkedes, men da også forsætter den dag i dag hvor DBFF nu er blevet medlem af det nye Internationale Forbund.


Det er sådan ca. min del af historien, men jeg er da sikker på at jeg ikke alene mangler en masse andet spændende, men også tager fejl af folk, datoer, og den slags. Derfor ville jeg blande flere historier sammen til en. Det kunne være spændende at høre Mads og Morten´s start, da den er mig forholdsvis ukendt. En mere uddybende historie fra de Arkitektstuderende kunne også være en fin ide, da det er en side af bordfodboldhistorie jeg overhovedet ikke kender indtil den hård nokker hovedet sammen med vores historie...


Anyways, håber i kan bruge dette til noget. Nu har jeg skrevet i en times tid og nu vil have noget mad. :-)

Morgan.

Anders
Unregistered User
(10/20/02 1:04 am)
Reply

Re:
Oliver: Ja, det skal der...i næste udgave. Denneher skal bare ud.

Morgan: Thanks a lot, det er lige sådan noget, jeg har brug for. Vi har også en masse franske dokumenter, der skal oversættes til engelsk, så hvis du keder dig...

...og tak for baggrundsmaterialet! Jeg har også bedt Bo om at skrive noget, og hvis han fletter sit sammen med dit, bliver det sikkert perfekt.
Måske skal der skæres lidt, (der er vist lidt end de dér 250 ord...) men tak alligevel.

Anders

Morgan
Registered User
(10/20/02 9:37 pm)
Reply

Re: Re:
Mht. oversættelser, så kan du da altid sende mig originalerne, så skal jeg se hvad jeg kan gøre. Jeg lover bare ikke noget mht til deadlines og sådan.
Du er velkommen til at editere som det passer dig i min historie. Jeg er sikker på at den er for koncentreret om min person. :-)

Jeg glemte dog at nævne hvordan reglerne har ændret sig gennem tiderne. Fra at være "Ingen midtbaneskoringer", "Touche/Rateau" (Danskerne har altid blandet de to regler sammen), "Picette" (Ingen højreangriber skoringer undtagen bander), til de nuværende regler. Det er muligvis lige så vigtigt som spillets udvikling i DK.

miversen 
ezOP
(10/21/02 1:47 am)
Reply

Re: Re:
Anders Ojgaard var faktisk den første næstformand i forbundet, ikke jeg. Det var først senere.

Edited by: miversen  at: 10/21/02 1:47:56 am
Morgan
Registered User
(10/27/02 3:18 pm)
Reply

Re: Re:
Det er rigtigt! Nu du siger det kan jeg da også godt huske det.
Det er netop den slags ting jeg hentyder til ovenover: En mands erindringer er simpelthen ikke godt nok, da det er for nemt at glemme noget eller blande andet sammen.
Morten: Kunne du muligvis skrive et afsnit med din infaldsvinkel til bordfodbold. Le Chat Noir spillere som dig selv, startede helt udenfor min synsvinkel, men det kan være vigtigt at få med... Come on: Bare et lille afsnit? :-)

Anders Schrder
Unregistered User
(10/28/02 4:11 pm)
Reply

Re:
I må endelig skrive en masse, men jeg har vist allerede lagt mig fast på noget, Bo har lavet, med en smule af Morgans.

Det vigtige er at få fokus på historien bag den organiserede del af bordfodbolden, og jeg mente at bo var et ok bud...

Anders

Morgan
Registered User
(10/31/02 2:27 am)
Reply

Re: Re:
Ikke for noget, men kunne det være muligt at læse Bo´s artikel før du sætter den op?
Jeg har stor respekt for Bo´s andel i bordfodbolden i DK og jeg ved at han altid lægger 100% i hvad han går igang med. Hans ærlige mening vejer af samme årsag meget i DBFF og nyere medlemmer bygger oftest deres syn på/om bordfodbolden efter hans.
Netop derfor satte jeg altid mig selv i den forholdsvis nemme position, altså da jeg stadig var i bestyrelsen, at sætte spørgsmålstegn så ofte som muligt, da den ene detalje ud af 10.000 som han rent faktisk havde taget fejl med, ville blive opdaget før den ville blive slugt af samtlige medlemmer af forbundet som den rene sandhed. (Så fik du endeligt forstået hvorfor jeg altid var så p###eirriterende Bo)

Jeg understreger igen at jeg alleroftest er ganske enig med Hr Wermus´s syn på sagerne, og i virkeligheden leder jeg nok bare efter en undskyldning for at læse artiklen før alle andre... ;)

Så... kunne du?

Thanks a bunch:
Morgan.

Formand Bo
Forum Gud
(11/3/02 12:36 pm)
Reply

Re: Re:
For min skyld ingen alarm....

Anders
Unregistered User
(11/3/02 10:25 pm)
Reply

Bo's version.
Preface:
In the summer of 1995 a café took the initiative to host a tournament with three tables and about 15 teams. This was the platform for the Danish federation.

History:
I the fall of 1995 the idea of a Danish Federation took form. A preliminary meeting was established with players from different cafés in Copenhagen. The meeting confirmed the interest of an organization in table soccer (in Danish "bordfodbold"). In December of '95 the first general meeting was held and the first real executive committee elected. The priority of the newly formed Danish Table Soccer Federation ("Dansk Bordfodbold Forbund" or "DBFF") was to institute a national championship and to help the formation of clubs all over Denmark. Within a year the first club was a reality and more was to come. In 1996 the first official Danish Championship was held and it has been held once a year ever since. 1998 was the time where DBFF first met up with players from the world at the Bonzini World Cup in Nantes. Since then several teams has participated in French tournaments at least once a year. Denmark came in third at the nations cup at the Bonzini World Cup in Franconville in 2002 leaving USA fourth.

By now (October 2002) DBFF have got 5 clubs in Denmark and a steady inflow of new players. More clubs are planned.

The Danish Table Soccer Federation promotes Bonzini tables as the official tournament table.

Morgan
Registered User
(11/5/02 12:55 am)
Reply

Ganske fint!
Det ser helt godt ud det der. Jeg ser især at Bo´s version virker meget mere rettet mod et internationalt publikum som helst så hurtigt som muligt vil vide hvordan DK kom igang. Altså det er mere kortfattet og direkte, ligesom det burde være.
1) Jeg kunne godt tænke mig at se lidt mere forhistorie for bordfodbolden i DK og ikke kun forbundets, da jeg mener der må også være en interesse i hvordan "det hele startede". Om ikke andet, så vil dette besvare hvorfor Bonzini er det udvalgte bord for DBFF (At Jacques var Franskmand, og at flere spillere kom fra udlandet hvor de havde lært spillet på Bonzini, og jeg taler ikke om mig selv).
2) Jeg ville undlade det med at i bankede USA. Det er fedt nok og alt det der, men det virker lidt underligt at det bliver nævnt for sig selv, og desuden vil en besøgende på siden kunne læse resultater fra samtlige VMs, ikke sandt? Jeg lover jeg nok skal minde Alan Cribbs om det så meget som muligt! ;)

3) Det med de 5 klubber vækker undren i mit sind, da jeg pludselig opdager at Odense ikke længere har en klub, eller hvad?

4) (og nu provokerer jeg bare) "Since then several teams HAVE participated..."

Anders
Unregistered User
(11/6/02 1:29 pm)
Reply

Re:
Jeg forstår idéen med at skrive en smule om baggrunden, men vil samtidigt nævne, at ITSF udelukkende arbejder sammen med andre forbund, ikke med importører, spillere osv. Derfor er det primære formål at markere hvordan netop organiseringen af sporten er forløbet.

Dermed ikke sagt, at der kan være plads til det andet: Det skal bare ikke være for indspist...

Mht klubber er vi nu på
Kbh
Kolding
Køge
Skælskør
Esbjerg

...det står sgudda under "Lokale foreninger", Morgan :o )

Derudover synes jeg at det skal med, at vi tævede USA: For det første er det glimrende at prale med, og for det andet kan andre spillere se at vi ikke er en flok lallende amatører. Desuden er det altid sjovt at træde på amerikanerne. Hey, de har Bush som præsident, ikke? Så har de fortjent at blive jordet.

Anders

Morgan
Registered User
(11/7/02 4:08 am)
Reply

Re: Re:
Jovist, jovist. Det kan du jo have ret i. Hvad så med at skrive noget i retning af:

Denmark was represented at both World Championships on Bonzinitables, first in 1998 in Nantes and then again in 2002 in Franconville. Results improved greatly over the four years. Where the '98 Danish delegation was an inexperienced one in international tournaments, the '02 one gained not only in respect from the opponents but in results as well, beating the USA for third place in the nations cup.

Det lyder lidt mere respektfuldt og professionelt, gør det ik´?

Du har sikkert ret i at ITSF er et "forbund af forbund", hvor mere personlige indtryk og historier ikke helt hører hjemme. Jeg synes bare det gjorde det hele lidt mere menneskeligt at læse. Især da enhver anden bordfodboldnation må have lignende historier at fortælle. Det må være op til jer, men jeg ville jeg da lige spørge de andre lande hvad de synes.

Hæj doh: Jeg ved sgu godt hvor jeg kan læse hvilke klubber der findes i Danmark! Jeg mente bare at huske at der var en Odense-klub som pludselig er forsvundet fra listen på bordfodbold.dk. Tager jeg helt fejl? Hvorfor er der så en "B1999" under "lokaler klubber" i dette forum? ;)

Morgan

PS: Argh, de skide republikanere har lige vundet magten i både Kongressen og i House of representatives... Jeez... Træd du blot alt det du vil, de har åbenbart ingen anelse om hvad de stemmer for herovre... Iøvrigt så stemmer Alan Cribbs vidst nok Republikansk så vidt jeg husker. Hidr hidr hidr...

miversen 
ezOP
(11/15/02 1:04 am)
Reply

Re: Re:
Hmmm Morgan. Spørg før jeg ER blevet senil. Det er da for sent, jeg kan da ikke huske så langt tilbage ;)

Morgan
Registered User
(11/18/02 6:00 pm)
Reply

Til Morten
Hæj Mor-den,

Jeg har et fedt billede som understreger både din og min bordfodboldkarriere. Bare giv mig en email addresse så skal du se hvad jeg forstår som at være "bordfodboldsenil"...
;)

miversen 
ezOP
(1/3/03 7:52 pm)
Reply

Re: Til Morten
Bare jeg dog havde et billede fra den nat udenfor Klaptræet hvor du lå med fødderne oppe på en stol efter at have besvimet 2 gange :)

Send endelig billedet til: miv@eww.dk

Edited by: miversen  at: 1/3/03 7:52:30 pm
Morgan
Registered User
(1/4/03 5:03 am)
Reply

Re: Til Morten
Nu skal du ikke sladre! :o Jeg skal nok betale hvad du forlanger!

miversen 
ezOP
(1/10/03 1:32 am)
Reply

Re: Til Morten
Det var dog et glimrende billede Morgan, der skal nok lidt knofedt til få det i stand igen.

Morgan
Registered User
(1/11/03 12:09 am)
Reply

Re: Til Morten
Ja, er det ikke fedt?! Bemærkede du den enkelte spiller på nærmeste angrebsbarre der dukker op af junglen?

<< Prev Topic | Next Topic >>

Add Reply

Email This To a Friend Email This To a Friend
Topic Control Image Topic Commands
Click to receive email notification of replies Click to receive email notification of replies
Click to stop receiving email notification of replies Click to stop receiving email notification of replies
jump to:

- bordfodbold - DBFF Generelt - bordfodbold.dk -

Powered By ezboard® Ver. 7.32
Copyright ©1999-2007 ezboard, Inc.